English
Insolvensret  

Vi har en erfaren og specialiseret afdeling bestående af 4 advokater og 1 advokatfuldmægtig, der yder hurtig og kompetent rådgivning til kriseramte virksomheder.

 

Vi er beslutningsdygtige i svære sager og samarbejder med revisorer og pengeinstitutter med henblik på at sikre et langsigtet og bæredygtigt fundament for videre drift. Afdelingens advokater fungerer som tilsynsførende og kuratorer i en lang række boer.

 

Afdelingen for insolvensret yder målrettet og resultatorienteret bistand til virksomheder og kreditorer. Afdelingen har stor erfaring med håndtering af rekonstruktioner, betalingsstandsning og konkursboer, og afdelingens advokater fungerer som tilsynsførende og kuratorer i en lang række boer med betydelige aktiver.

Afdelingen drager fordel af et udbredt samarbejde med vores andre afdelinger, herunder

  • ejendomme og projektudvikling
  • ejendomsadministration
  • inkasso
  • pantebrevsinkasso

og er derfor i stand til at rådgive indenfor alle områder, der vedrører kriseramte virksomheder.

Dygtige advokater og sekretærer sætter afdelingen i stand til at yde en hurtig og kompetent indsats i svære sager.

 

Rekonstruktion

 

Afdelingen for insolvensret yder kompetent og professionel bistand i forbindelse med rekonstruktion af virksomheder. Vi har stor erfaring i at ”redde” virksomheder i økonomisk krise og er vant til at rådgive om juridiske og økonomiske elementer i en rekonstruktion. Elementer i vores rådgivning er

  • økonomisk og juridisk overblik
  • etablering af rekonstruktionsplan
  • midler til tilvejebringelse af likviditet
  • langsigtet refinansiering
  • forhandlinger med pengeinstitutter og investorer
  • udskydelse af betalinger (moratorium)
  • akkordløsninger
  • betalingsstandsning

Vi er vant til at rykke hurtigt ud.            

 

Betalingsstandsning og konkurs

 

Afdelingen for insolvensret har meget stor erfaring med håndtering af betalingsstandsning og konkurs, og vi fungerer som tilsyn og kurator i en lang række boer. Vi repræsenterer ofte pengeinstitutter og andre finansielle kreditorer samt leverandørinteresser. Vores ekspertise omfatter bl.a.

  • rådgivning til virksomheden om anmeldelse af betalingsstandsning eller indgivelse af konkursbegæring
  • rådgivning til kreditor om indgivelse af konkursbegæring
  • overvejelser om fastsættelse af fristdag i forhold til omstødelige dispositioner
  • funktion som tilsyn og kurator

 

 

 

 

 

 

 



Vi tilstræber altid en hurtig og kompetent håndtering af konkursboer. Vi har altid de nødvendige ressourcer til rådighed med henblik på håndtering af store konkursboer. Dertil kommer

  • godt netværk til realisation af aktiver, herunder ejendomme og udviklingsejendomme
  • meget stor erfaring med omstødelsessager
  • tæt samarbejde med revisorer og pengeinstitutter

Afdelingens jurister

 

Advokat Torben Korsager er afdelingens leder. Torben har adskillige års erfaring på det insolvensretlige område og fungerer i stort omfang som tilsynsførende i betalingsstandsninger og kurator for konkursboer. Torben repræsenterer en række finansielle institutioner og andre kreditorinteresser. Torben har særlig ekspertise med nødlidende virksomheder og konkursboer med aktiver indenfor fast ejendom og udvikling af fast ejendom.

 

Advokat Flemming Voldby har flere års erfaring med rekonstruktion og konkursbehandling. Flemming repræsenterer bl.a. en række pengeinstitutter i rekonstruktion og turn-around af kriseramte virksomheder. Flemming har flere års erfaring fra arbejde i den finansielle sektor og har desuden i 6 år været tilknyttet Handelshøjskolen i Århus som ekstern lektor i insolvensret.

 

Advokat Thomas S. Sørensen har erfaring med konkursbehandling og rådgivning af kriseramte virksomheder. Thomas er i stand til hurtigt og kompetent at rådgive kriseramte virksomheder i forbindelse med optimering og gennemførelse af omstrukturering (turn-around) med henblik på at skabe et langvarigt levedygtigt fundament.

 

Advokat Susanne Buskov Møller har erfaring i konkursbehandling, særligt indenfor ejendomsbranchen, og har stor erfaring i håndtering af fast ejendom og ejendomsprojekter. Susanne har et godt netværk til optimering og afhændelse af ejendomme og har et indgående kendskab til de særlige problemstillinger, der er indenfor ejendomsbranchen.

 

Adv.fm. Charlotte Graakjær Eriksen har en generel ekspertise indenfor det insolvensretlige område og arbejder til daglig især med konkursbehandling.

 

Kontakt

 

For nærmere oplysninger eller hurtig udrykning, kontakt:

 

Advokat Torben Korsager, tlf. 87 34 34 56, mob.20 64 01 54
Advokat Flemming Voldby, tlf. 87 34 34 05, mob. 20 43 09 66
Advokat Thomas S. Sørensen, tlf. 87 34 34 22, mob. 28 19 58 32

 

eller send os en email:

 

Advokat Torben Korsager

Advokat Flemming Voldby

Advokat Thomas S. Sørensen

 

 

Klik her for printervenlig version

 

 
Vi rådgiver private om ejendomskøb og vi rådgiver professionelle ejendomsinvestorer...
læs mere...
Vi har en afdeling for rådgivning og problemløsning af landbrugets retsforhold og vi har gennem årene ført...
læs mere...